(Overhørt) på Majakovski station - Michael Palmer

”Jeg er ikke den som engang talte med dig
minutiøst fra siderne af en stemme eller rum
jeg er heller ikke de tre stjerner i den gale dronnings bælte

eller sne hele dagen, begravet, eller direktivet
for en time
i N.Y.-Leningrad når turisterne stiger ombord.

og se ned og du gør det samme
eller den defekte time såkaldt.
Jeg er bekymret for den alkohol af nærmende røg

dette skur for langsomt gående og gæster
hvor tilbagevenden ikke er intentionen
selvom de ofte fortæller om det

og om ’have overlevet’
som er den indlysende grund til det,
sådanne ord deres nådige forveksling med ting

hvor tingene er fejlen
som prøver at blive lavet
af en som ikke ligner mig.”

Fra First Figure, overs. HMT

Michael Palmer: Reading at the Tyler School of Art April 10, 1985

HÔTEL PARTICULIER- Frank O'Hara

Hvor spændende er det
ikke at være i Port Lligat
Eller at lære portugisisk i Bilbaô så du kan tage til Brasilien

Erik Satie begik en stor fejltagelse ved at lære latin
Brise Marine var ikke skrevet på sanskrit, skat.

Jeg havde en lærer en sommer, som ikke fortalte mig noget
og det var vidunderligt.

og så er der Bibliothéque Nationale, spytbakker,
briller, ængstelighed
du klarer dig ikke dårligt af den årsag
og hvad du ikke ved vil såre en anden

hvor klar luften er, hvor lav månen, hvor flad solen
et cetera
bare så du ikke bruger en slidt vending
som les neiges d’antan
og den slags (oops!), (vælt mig omkuld)!

er det motellet hvor det dovne og forlystelsessyge
starter bjerget?

- oversættelse HMT.

Portræt nu før dengang

Det er A, det er Anna der taler. Det er A, det er ingen der taler og det er
vinter. Det er en bro og en bro af vinter ren som tale.

Floden er rød.

Jeg tilbyder et navn.

Floden udspringer mellem stejle klipper. Der er dele af ord i det.

Det han hørte var vinteren der talte.

Jeg udvisker et navn.

Her er A i en historie om første ting, ting først set da de talte,
ild før vand og en sol som er en fod bred.

Det er A der krydser en bro og et brev er det som det siger det er. Et A
betyder vinter. Casey Daedalus overlevede krigen.

***

I hans drøm ringede og ringede klokken indtil hun vågnede til en perfekt
kopi af sig selv som en poleret sten der falder fra et oplyst vindue ned
mod de åbne arme fra mængden nedenfor.

I hans drøm står de robede og skæggede mænd under bogstavtræet.
Jeg strækker min venstre arm ud og læser ordet "sky" fordi det frem-
træder der. Hun viser mig den lille sommerfugl tegnet på bagsiden af
sin hånd. Til den tid vil vi være blevet de fire grædende mænd.

***


I Afhandling om nøgen hud læser han at de lejlighedsvise mørke pletter
ikke er skavanker men karakteristiske egenskaber ved en victoriansk glød.

***

Lyset indsnævres til et lys over en dør og verden vokser, flygtig,
kold. Øjne der læser skinner, en klokke sammenkalder vinter fra vores søvn.



Michael Palmer - Notes for Echo Lake, 1.del i oversættelse ved HMT.

PoetryPolitic: A Blog in 50 days. Daily political news.

The Community:

Alan Gilbert
Caroline Knox
Daniel Borzutzky
Carl Sandburg
Meg Hamill
Farid Matuk
Lara Glenum
Frank Sherlock
Linh Dinh
Alice Notley
Samad Alavi
Don Mee Choi
Martha Serpas
Rod Smith
Reginald Shepherd
Andrew Joron
Matthea Harvey
Muriel Rukeyser
J.W. Marshall

Anne Carson - Essay om fejl (2. udkast).

Det er også sandt at jeg drømmer om tilsølede ruskindshandsker.
Og jeg har gjort det
siden den dag jeg læste
i den 3. offentliggjorte udgave af Freuds breve
(det var år efter at jeg holdt op med at se ham)
En sætning som jeg her skal citere i sin helhed.
Brev til Ferenczi 7.5.1909:
"Han ser overhovedet ikke ud som en digter med undtagelse af øjenvipperne."/
Freud tøver med at henvise til mig
men
lad mig fortælle dig
Det var ikke et umærkeligt stik.
Her
Kan jeg parafrasere Descartes
Hånden det travle instrument
Eller lade det fare.
Når alt kommer til alt
Hvad er du og jeg sammenlignet med ham?
Duft af afbrændte røgelsespastiller.
Jeg husker stadig frasen hver gang jeg passerer det sted.

– fra MEN IN THE OFF HOURS (2000). Overs. H. M. Toft.

Nyhil 4th poetry festival, Iceland.

Michael Palmer

Idem 3

For to stemmer der taler hurtigt og simultant.

Træ og bog og bog og træ og bog. Musik vi afviser at glemme. En rejse. Et par af dem taler, synker tungt, skilles så. Hun ledsager sne, observerer vandet i dets bane, et par af os taler. Hun ledsager dem begge, forsøger at gå fra "A" til "B" i knædyb sne og ender fortabt. Vi lyttede til musik hele vinteren derovre Mozart men herovre Corelli og Bach, derovre Landini men her Couperin og Rameau. Og jeg taler i min stemme fordi den er varm, fordi den er varm og vender mod nord. Han taler i sin stemme fordi han må: Ruby min kære, lille Rootie Tootie, Pannonica, Jeg overgiver mig, min kære, Der er Fare i Dit Blik Cherie, April i Paris; I Min Ensomhed, Jeg Bliver Sentimental når Jeg tænker på Dig. Alting Sker for Mig; Jeg Skulle Bekymre Mig, Husk, Erindringer af Dig. Han kanter hendes stemme i blåt lys med almindelig hvid kant, er det dig, Harry, George jeg tror at der står nogen ved døren, vær forsigtig med den pakke hr. Kupčak den er fyldt med sarte edderkopper. New York og London-vinter og en kvarttomme toskansk vinter, kigger på lithium blå, øjnene står ikke stille, holder en vejrtrækningspause her men fortsætter så mod det angivne rum. Hendes stemme trådte frem i form af en kvindes krop, musik strømmer ud af venstre hånd, grøn fløjlskappe som når ned til gulvet trak et spor efter hende, da hun gik. Så et nyt kort, hund og ulv hyler mod månen, to tårne, floden, og et andet, tre mønter omvendt, middelmådighed og svaghed, og tilslut seks sværd, en rejse over vandet. Musik som vi husker at glemme, og rummet selv, sengen til højre som du tråder ind, træfyret komfur i det fjerne hjørne til venstre på den ene side af vinduet, håndvask med spejl og porcelænskrukke og skål på den anden. Tænkte på det som et sprogrum, kun navneord, en hovedpine der varede i seks dage, følelsesløshed ned langs venstre side, smuk røgsnoning. Lys fra fiskerbådene og fra bilerne og lastbilerne på bjergvejen. Lys der strømmer fra håndfladen på hendes venstre hånd. Han ville sidde i timer i en tilsyneladende døs ved et af bordene i skjul fra vejen. Begyndelser er det hun viste mig, duft af timian og mynte i juliluften, Fjolset et nul som holder en hvid rose. I flere år vågnede han rystende klokken fire om morgenen fordi han troede han havde hørt et skrig.

- Oversættelse HMT.

Charles Bernstein - No hiding place

I thought language poetry was against emotion in the name of
sensation

I thought language poetry was against theory in favor of praxis

I thought language poetry was lots of words making the most of
meaning

I thought language poetry was the diehard foe of the massed mediocracy

I thought language poetry was a big tent without roof or floor

I thought language poetry was sympathy without tea

I thought language poetry was ambient sound in serial locomotion

I thought language poetry has branches in Paris, New York, Toronto,
and Palm Springs

I thought language poetry was Marxist

I thought language poetry was anarchist

I thought language poetry was the antichrist

I thought language poetry was bourgeois aestheticism

I thought language poetry hated the voice

I thought language poetry was all voicing and never content

I thought language poetry was against realism

I thought language poetry was a new form of realism

I thought language poetry was against dogma

I thought language poetry refused its commissars

I thought language poetry was against closed groups

I thought language poetry was all thought in pursuit of potential
action

I thought language poetry was Gertrude Stein all over again

I thought language poetry was trying to make the reader feel
smart

I thought language poetry was wary of proclamations of sincere
expression

I thought language poetry was a lot of nonsense packaged to look
important

I thought language poetry was the possibility for freedom

I thought language poetry was the major precursor to word-salad
email spam

I thought language poetry was short for L=A=N=G=U=A=G=E poetry

I thought language poetry favored style over manner

I thought language poetry was too intellectual

I thought language poetry was too difficult to ignore

I thought language poetry was the cat’s scratch

I thought language poetry was neither a school nor a movement
but a transient moment

I thought language poetry was a chimerical constellation

I thought language poetry was tendencies and investments not
rules or orders

I thought language poetry was minor literature with a vengeance

I thought language poetry was a collective figment of a collective
imagination

I thought language poetry was an illusion

I thought language poetry was over

I thought language poetry resists the authority of language poetry

* * *

Parmentier

Hollandsk tidsskrift med tema om Language Poetry - links til de originale tekster på engelsk (Bekijk).

Hollandaise - Steve Mccaffery

Saucen jævnes. Jeg tilfører mere smør,
langsomt. Nogle gange drak vi den bedste vin
mens vi tilberedte mad til venner,
vidende at intet kunne gå galt,
soufflen ville hæve, cremen samles,
osten være vellagret. Vi troede
vi var letsindige, men vi var bare lykkelige
og gode til vores arbejde. Kogebogen er bestemt:
det er sikrere ikke at gå over 60 gram
smør for hver æggeblomme. Jeg prøver at fortælle
mig selv hvordan vi kunne have været tryggere,
hvad vi overskred. Hvis saucen ’skiller’
er der ting man kan gøre, skridt
man kan tage som ikke er mirakuløse,
som forudsætter de fejlslagne ingredienser,
som forudsætter en villig suspension af desperation.

Oversættelse, HMT.

[Uden titel] Fra Sun, 1988.

Du siger
Et mirakel fra Himlen

Du siger
Jeg har det OK, jeg har det OK, jeg er virkelig ved at gå i stå

Munter som en sanglærke i dag
Du siger

Jeg har hverken en smerte eller en lidelse
i mig i min krop indeni

Jeg har det OK, jeg har det OK, jeg er virkelig ved at gå i stå
Det er en fryd at være i live

Jeg havde en gæst i aftes
med skæg og jakkesæt og Malacca-stok

kravlede gennem mit vindue
og entrerede mig

Er det så slemt
Er det noget i det hele taget

Hver aften er der en valmue i min hjerne
som lukker før daggry

Hvad der så end skete vil ikke ske igen
Flyt venligst min arm, tak

- oversættelse HMT

Fornuftens landsby - Michael Palmer

- Fra First Figure, 1984.

Dette er en handske
eller en bog fra en bogklub

Dette er solen
eller et lag af mudder

Dette er mandag
det her et afvigende ord

Dette er fornuftens landsby
og det her et øje revet ud

Dette er faderen
eller et nummer på en liste

Dette er en erstatning
det den ting du er

Dette er det forsvundne billede
eller måske et accepteret svar

Dette er døren
og det her er ordet for dør.

Dette er en refleks udløst af at falde
og dette en fange med en appelsin

Dette er et navn du kender
og det her er giften der skal få dig til at få det godt.

Dette er mekanismen
og det her skyggen af en bro

Dette er en kurve
og det her dens tørst

Dette er mandag
det her hendes ødelagte ord

Dette er sporet
og det her tiden umarkeret

Dette er sonetten
og det her dens brændende hus

Du er i dette spil
Du er dets landskab

Dette er en forudsætning
længden af en arm

Dette er en hundehvalp,
det her en epilog.

- Oversættelse HMT.

Kritik/ Meta-kritik.

Mainstream criticism still fails to raise or demand an answer to key questions about the nature of the medium – which remains the modernist project for an art form. So, talking about writing, we have different ways to characterize its medium, different ways that medium’s distinguishing qualities can be acted upon. Different political practices & epistemiologies are implied."
- Bruce Andrews fra WRITING SOCIAL WORK & POLITICAL PRACTICES.



Uddybelse følger.

Hvis Helsinki III.

Saglig og forbeholden anmeldelse af Hvis Helsinki i dagens Information skrevet af Tue Andersen Nexø.

Tue kritiserer bogen for at udspille sine scenarier for globalt, hvilket jeg mener, er en af Hvis Helsinki interessante pointer, når den i forlængelse af sin kritik af Language-digtningens subjektopfattelse (signaturen, den empirisk ubundne identitet), forpligter sig på en mere autobiografisk fortæller, der udfordrer kosmopolitismen med sin kritik funderet i behovet for at høre til et sted – både i teksten og i verden som sådan.

Tryk på tryksvag stavelse – Aleksandr Skidan.

Mandag d. 9. juni 2008 afholdt Littlive sammen med Forfatterskolen arrangementet Russisk og Dansk Samtidspoesi i forfatterskolens lokaler. De deltagende digtere fra Rusland var Arkadii Dragomoscheko, Dmitry Golynko og Aleksandr Skidan.
Arrangementet begyndte med visningen af dokumentarfilmen Letters not about love (- fantastisk titel formentlig inspireret af Shklovsky's konceptuelle roman Zoo, Or Letters Not About Love ) af instruktøren Jacki Ochs fra 1998. Filmen er bygget over et møde mellem russiske og amerikanske digtere i Sankt Petersborg i 1983. Fra Rusland deltog bl.a. Arkadii Dragomoscheko, mens de inviterede amerikanske digtere tilhørte kredsen omkring Language Poetry – bl.a. Lyn Hejinian, Robert Grenier og John Ashberry.
Letters not about love skildrer indledningsvis mødet mellem digterne, men instruktøren havde også givet Arkadii Dragomoscheko og Lyn Hejinian opgaven efterfølgende at skrive en række brevessays til hinanden med udgangspunkt i stikord som f.eks. bedstemor, farven lyseblå, fattigdom, vold etc. Brevessayene blev så læst op henover filmiske hverdagsrealistiske billeder fra Sovjetrusland og USA.
Det slående er brevessayenes private og udramatiske indhold. Teksterne beskriver personlige erindringer og refleksioner, og glæden over at digterne havde mødt hinanden, hvilket var rørende i kontrast til hvordan forholdet mellem øst og vestblokken så ud på det tidspunkt henimod slutningen af den kolde krig – en underliggende dramatisk pointe, udover at filmen også dokumenterer sin egen aktivisme, da brevessayene bliver til netop på opfordring fra instruktøren.
Der er imidlertid noget indlysende over hvorfor mødet i al fald på et punkt blev så stor en succes. Language-digterne opfatter subjektet som en signatur, der betegner en tekstlig konstruktion af et jeg (- jeg er ikke andet end at skrive ’jeg’, en sproghandling). For Language-digterne blev det kunstnerisk frigørende at kunne eksperimentere med den skriftlige identitet. Omvendt, forestiller jeg mig, må det have været frigørende for de russiske digtere at kunne bevare en politisk og personlig integritet frigjort fra teksternes jeg i det sovjetrussiske klima af tankekontrol. Hvormed jeg mener at fordi Arkadii Dragomoscheko’s tekster dengang ikke var eksplicit politiske, så kunne han sagtens være i politisk opposition som privat menneske. Den relativisme som postmodernismen bliver anklaget for, kan altså også have både et moralsk og frigørende perspektiv. Og ikke mindst et uendeligt kunstnerisk potentiale.

‘Palmers genius is for making the world strange again’ – Harvard Review.

Jeg læser Michael Palmer for hans forbløffende evne til som digter at gøre sproget til en sensation. Og for hans evne til at ramme ind i sproget mellem udsigelse og postulat:


(uden titel) - Fra Sun, 1988.

Der er så meget der er præcis
mellem os, i rummet
mellem os, to af det
tre af det.


Oversættelse HMT.

Kornkammer: Apropos Hvis Helsinki

En lidt forsinket kommentar til diskussionen af Lasse Hornes anmeldelse af Nina Søs Vinthers Hvis Helsinki på Martin Glaz Serups blog kornkammer.

En anmeldelse skal naturligvis ikke være objektiv, det er ikke en videnskabelig artikel. Men anmelderen skal være fagligt kvalificeret og anmeldelsen skal begrunde sin dom på et indsigtsfuldt grundlag. Ellers kan hvem som helst der kan læse - hvilket vil sige danne mening i en tekst, skrive en anmeldelse.

Men Lasse Horne rammer ned i noget som desværre er gennemgående i danske dagbladsanmeldelser; at man ikke beskæftiger sig med at reflektere over formbegrebet. Dermed mener jeg ikke at formeksperimenter eller avantgardereferencer kan kompensere for en dårlig bog, men at formen er et væsentlig aspekt af et værks betydning, som man altså hverken kan tænke fra eller afvise at beskæftige sig med. Jeg synes at det er trist, når værker der netop udfordrer læseren og læsningen, bliver mødt med den arrogance, som Lasse Horne afviser Nina Søs Vinthers Hvis Helsinki med. Særlig når det faktisk er så godt og kunstnerisk ambitiøst et værk.

Det som også provokerer mig ved Lasse Hornes anmeldelse er at se hvilken rolle den litteratur, der faktisk vil noget kunstnerisk, har i den bredere offentlighed. Mange af de bøger (typisk romaner), der når den bredere offentlighed, arbejder med en æstetik, sprog og subjektopfattelse, der tilhører tiden fra før år 1850, hvilket jeg mener er både utroværdigt og kunstnerisk uambitiøst. Og dermed siger jeg ikke, at kun den eksperimenterende litteratur kan være god, men at der er noget både for naivt og udspekuleret over ikke at ville reflektere over sprog, fortælling og kronologi (tid). Paradoksalt nok så virker den traditionelle (trivielle) formel til at udgrænse litteraturen, fordi den ikke beskæftiger sig med et begreb om NU-tid. Det paradoksale består så i at den litteratur, der faktisk er på højde med sin tid og også eksperimenterer med udtryksformer, bliver dømt ude.

Kornkammer: Apropos <i>Hvis Helsinki</i>

Seriøs Litteratur - et gidsel i kulturkampen eller et offer for uvidenhed II.

In sin replik til Elisabeth Friis i Politiken (Bøger 24. maj) gentager Lasse Horne sin påstand; at han finder Nina Søs Vinther's bog Hvis Helsinki uinteressant som både værk og écriture feminine. Det er en paradoksal dom fra en kritiker, der sammen med Bredsdorff i bogen Tolerance - hvordan man lærer at leve med den man hader hævder, at netop kunsten kan være med til at skabe en forståelse for Den Anden ( - i dette tilfælde écriture feminine). Underforstået så er kunsten dermed også opbyggelig, hvilket må siges at være en naiv påstand – bødlerne i nazisternes koncentrationslejre læste f.eks. Goethe og lyttede til Schubert i deres fritid. Desværre bliver Horne selv det bedste modbevis på sin påstand om kunstens opbyggelighed. For underneden af synspunktet ligger det præmis, at man anstrenger sig for at forstå det, som man ikke forstår. Principielt set er alt, hvad der ikke én selv, Den Anden. De værkkriterier som Lasse Horne bedømmer Hvis Helsinki efter når paradoksalt aldrig udover ham selv og den ellers så efterstræbelsesværdige nysgerrighed og anstrengelse for at forstå, hvilket i hans egenskab af smagsdommer gør anmeldelsen temmelig meget mere absurd.

Mere Michael Palmer

(Uden Titel)- Michael Palmer

Jeg dræbte en bi på saksenes gade
Bien holdt et billede af mig

En kvinde gik forbi
der er en tid, der

er en tid før, sagde hun
uden at dreje hovedet

Så bar du ikke noget blæk
Så var du ikke et fotografi.


fra SUN, 1988. Oversættelse HMT.

Det psykologiske eller den postmoderne erfaring – en kort kommentar via en sonet af Michael Palmer.

Pre-pretarciansk sonet

En eller anden identisk med Dante
sidder ved siden af en sten. Nok
er nok er nok af.
Det er sært at din hånd føles varm
(sneen falder blidt).
Det er sært at siden var revet itu
netop hvor sneen var begyndt.
Der var aldrig særlig meget.
Der er mere (mindre) end der var.
I dag er det 84, 74 og 12
og lys og mørke.
Vi er ingen andre steder ellers.
Hans smil faldt til den ene side.
Her og der var det meget lyst og mørkt.

- efter Peter Altenberg

Fra Michael Palmer Codes Appearing, oversættelse HMT

Seriøs litteratur - et gidsel i kulturkampen eller offer for uvidenhed.

Temmelig absurd anmeldelse i Politiken d. 17. maj 2008 af Nina Søs Vinthers fine og skrifteksperimenterende digtsamling 'Hvis Helsinki'. Anmelder Horne kritiserer værket for at indeholde 'næsten ingen psykologi og kun svag narrativ sammenhæng'. Det er I bedste fald en kritik som tager sit udgangspunkt i den realistiske roman, i værste fald er det skygger fra værdikulturkampen; at man - hvilket vil sige de nyborgerlige, ikke kan eller vil begribe kunst, der arbejder udover traditionelle fortælleskemaer og strukturer, og som heller ikke er funktionalistisk ( - opfyldning af samme skemaer og strukturer). Hvorvidt anmelderen er uvidende eller ej, så er det uendeligt trist at se hvordan litteratur med seriøse kunstneriske ambitioner bliver mødt.


http://politiken.dk/boger/article510753.ece