torsdag den 19. august 2010

Michael Palmer - Noter fra Ekko sø

Den runde mands sang
(til Sarah når hun bliver ældre)

Den runde og trist-øjede mand bappede cigarer som om
han var i live. Nellike blomster
til venstre for æblet, lilla klokker til højre

Og en græsbeklædt bakke i baggrunden
Jeg er trist i dag, sagde den trist-øjede mand
for jeg har låst mit hoved inde i en japansk æske

og mistet nøglen
jeg er trist i dag fortalte han mig
for der er nellike blomster ved æblet

Og lilla klokker som jeg ikke kan se
Vil du kigge på dem for mig
spurgte han, fortælle mig hvad du ser

Det kan jeg ikke replicerede jeg
for mine øjne er blevet sukrede og slørede
af at læse for lang tid ved stearinlyset

Fortæl mig hvad du har læst så
sagde den runde og trist-øjede mand
Det kan jeg ikke replicerede jeg

for min hukommelse er blevet træt og sløret
af at se på ting der ikke kan ses
i hvilket som helst lys

og jeg har låst mit hoved inde i den japanske æske
og smidt nøglen væk
Så jeg er dig og du er mig

sagde den trist-øjede som han var i live
jeg skriver dig ind hvor jeg skulle være
mellem nellike blomster og lilla klokker

og æblet og cigaren
vi bapper cigarer fra middag til nat
som om vi var i live.

- Overs. HMT