- Fra First Figure, 1984.
Dette er en handske
eller en bog fra en bogklub
Dette er solen
eller et lag af mudder
Dette er mandag
det her et afvigende ord
Dette er fornuftens landsby
og det her et øje revet ud
Dette er faderen
eller et nummer på en liste
Dette er en erstatning
det den ting du er
Dette er det forsvundne billede
eller måske et accepteret svar
Dette er døren
og det her er ordet for dør.
Dette er en refleks udløst af at falde
og dette en fange med en appelsin
Dette er et navn du kender
og det her er giften der skal få dig til at få det godt.
Dette er mekanismen
og det her skyggen af en bro
Dette er en kurve
og det her dens tørst
Dette er mandag
det her hendes ødelagte ord
Dette er sporet
og det her tiden umarkeret
Dette er sonetten
og det her dens brændende hus
Du er i dette spil
Du er dets landskab
Dette er en forudsætning
længden af en arm
Dette er en hundehvalp,
det her en epilog.
- Oversættelse HMT.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar