Det
er svært at være kritisk overfor valget af Tomas Tranströmer som årets
Nobelpristager, for han er en god digter, og hans værk er usædvanligt i sin
konsekvente tematik og stil. Trods tranströmer-receptionens fokus på
hans billedsprog, der også bliver ekkoet i komiteens begrundelse;
“because, through his condensed,
transluscent images, he gives us fresh access to reality”.
Så beskæftiger forfatterskabet sig faktisk mere med
sammenhængen mellem skabelse og læsning, erindring og overskridelse, hvilket er
tydeligst i Tranströmers mest personlige digteriske værk Östersjöar, 1974, samt biografien Minderne ser mig, 1993, der anvender
samme poetiske teknikker, som i hans digte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar