mandag den 28. november 2011

Noter


Korrekturlæsning - tak til Jannik Theilgaard!


Emily Dickinson udstilling i Battery Park, NY - link

Oplæsninger af bl.a. Ted Berrigan, samt Timothy Leary om Drugs, foredrag fra 1968 - link

tirsdag den 22. november 2011

Promenaden

Ny dansk kollektiv blog 1. december - spændende!

Pressemeddelelse

Den 1. december går en ny dansk litterær fællesblog i luften under navnet PROMENADEN. Bloggen er stiftet af otte forfattere og litterater: Lene Asp, Thomas Boberg, Niels Frank, Elisabeth Friis, Pia Juul, Maja Lucas, Martin Glaz Serup og Lars Skinnebach.

De otte bloggere vil diskutere ny og gammel litteratur og løbende blande sig i den litterære debat. Side om side med kritik, polemik og omtaler af bøger vil man kunne finde digte, essays, fotos, rejsebeskrivelser, sider fra dagbogen eller notesbogen osv. Formen er med andre ord fri, men det er en overordnet idé for bloggen, at den skal være et alternativ til en stadig mere kommerciel og udvandet litteraturformidling i Danmark.

PROMENADEN er ikke et traditionelt tidsskrift, og der er ingen redaktører. Til gengæld er kommentarfeltet åbent, og alle kan blande sig. På den måde kan bloggen forhåbentlig bidrage til en hurtigere, sjovere og også gerne klogere samtale om litteraturen.

Find skoene frem, og tag med på den første spadseretur i december. Velkommen til!

PROMENADEN kan findes under adressen prmndn.blogspot.com.

onsdag den 2. november 2011

Michael Palmer - Seks illustrationer


 1. SMÅ BRANDE
Fra balkonen ser vi en by ser vi en sø ser vi vandrere langs bredden
bag hegnet. Vi ser gennem den grønne stol og vi ser små brande
i stedet for ansigter og træets stamme er afbrudt af linjer
krydsende ved hvad der vil have været en horisont
til figuren der sover og det vågende barn

2. CARLUCCIO
Fra den syngende mund spiller tråden ud

3. ATLANTISK VINDUE
De er elskende tilpasset af blå
Hendes hænder er forsvundet ind i ham
og så vil hun måske tale om våger og nødblus
betydende våger af skannende øjne
og nødblus på søens overflade

4. SPØRGSMÅLET (Semitisk have)
ved du endnu ikke
hvor let de hviler

5. SCENE INKLUSIVE (Josefs Hus)
Huset ankommer så ankommer huset
Hvert er placeret på linje
Hvert er et hus
Hvert hus er i størrelse der kan holdes i to hænder

Nogle gange vil hånden gestikulere tilbage og frem
så forme en bro med ingen på den

6. SPØRGSMÅLET (Semitisk have)
Nogle gange vil de myrde hinanden
så falde i søvn

Nogle gange vil de myrde hinanden
for at kunne sove

Der er en årsag til det
som de vil glemme

                           - Fra Sun, oversættelse HMT.