Allegorisk skrift (særlig i form af approprieret konceptuel skrift) sigter ikke efter at kritisere kulturindustrien fra et fjernt punkt, men at afspejle den direkte. For at gøre sådan, bruger den materialerne fra kulturindustrien. Det er beslægtet med hvordan readymade kunstværker kritiserer højkultur og tilintetgør de museum-skabte grænser mellem Kunst og Liv. Kritikken er indbygget i re-kontekstualiseringen. Kritikken af kritikken findes i ekkoet.
Bemærk længslen efter at begynde igen.
- Vanessa Place & Robert Fitterman. Overs. HMT
2 kommentarer:
i udgangspunktet er approbieringen som readymaden velsagtens både hommage á og ekko og værdiladet reference, men afhængigt hvordan den videre instrumentalisering ter sig, først dér afgøres vel forholdet endeligt til kilden
ksn
Hej KSN
Interessant pointe. Notes on Conceptualisms handler i høj grad om at ord (sprog) undergår en tingsliggørelse. Ord (sprog) er objekter, der kan indgå i værket på samme måde som objekter optræder i ready mades. Dermed sker der et skred i skabelsen af værket fra produktion til post-produktion. Vanessa Place og Robert Fitterman skriver i afsnit 2;
”Bemærk at pre-tekstuelle associationer forudsætter post-tekstuelle forståelser. Bemærk at narrativ kan betyde en historie fortalt af den allegoriske skrift selv, eller en historie fortalt pre eller post-tekstuelt, om skriften selv eller skrivning i sig selv.”
Det svarer måske på dit spørgsmål; skabelsens strategi er sådan set egentlig klar fra begyndelsen. Der er ikke er tale om en valorisering, men derimod en meningsteori – der så kan læses ind i en større sammenhæng efterfølgende.
Send en kommentar