fredag den 25. februar 2011
onsdag den 26. januar 2011
torsdag den 6. januar 2011
Debat om litteraturkritikkens (selvfede) funktion
- Eller hvis forholdet mellem forfatteren og kritikeren er ligesom madpyramiden, så er kritikken kartofler!
tirsdag den 4. januar 2011
Means matter - af Manuel Brito
lørdag den 18. december 2010
Charles Bernstein om vigtigste moderne udgivelse
Spørgsmål stillet af THE HUFFINGTON POST til en gruppe generelt anerkendte, amerikanske digtere:
Poetry's greatest asset may be its unimportance. Which means that what counts as important in poetry is, for much of the culture, unwanted, unwarranted, weirdness, what I call the pataque(e)rical. Even monkeys can do it, or so The London Review of Books, official organ of the Defenders of True Poetry against Barbarians (PAB) tells us in a pronouncement by UChicago supplicant, doctoral candidate Michael Robbins, who proclaims, from his uncontested pulpit (no letter protested) that what folks like me hold as the greatest importance for poetry is the work of nothing more than monkeys (Sept. 9, 2010). Us monkeys are on a roll: you hear it everywhere from LRB's England from Tom Raworth, Maggie O'Sullivan, Allen Fisher, and Caroline Bergvall to the New England of Susan Howe (whose forthcoming That This from New Directions is extraordinary) and Larry Eigner. Eigner, born "palsied from a hard birth," has a new Collected Poems, ed. Robert Grenier & Curtis Faville (Stanford) that is one of the most, well, important books of the decade. Eigner's work is miraculous, turning insurmountable odds into poetic gold while never losing the truths of insignificance. As he ends a 1953 poem, "I am, finally, an incompetent after all."
Poetry's greatest asset may be its unimportance. Which means that what counts as important in poetry is, for much of the culture, unwanted, unwarranted, weirdness, what I call the pataque(e)rical. Even monkeys can do it, or so The London Review of Books, official organ of the Defenders of True Poetry against Barbarians (PAB) tells us in a pronouncement by UChicago supplicant, doctoral candidate Michael Robbins, who proclaims, from his uncontested pulpit (no letter protested) that what folks like me hold as the greatest importance for poetry is the work of nothing more than monkeys (Sept. 9, 2010). Us monkeys are on a roll: you hear it everywhere from LRB's England from Tom Raworth, Maggie O'Sullivan, Allen Fisher, and Caroline Bergvall to the New England of Susan Howe (whose forthcoming That This from New Directions is extraordinary) and Larry Eigner. Eigner, born "palsied from a hard birth," has a new Collected Poems, ed. Robert Grenier & Curtis Faville (Stanford) that is one of the most, well, important books of the decade. Eigner's work is miraculous, turning insurmountable odds into poetic gold while never losing the truths of insignificance. As he ends a 1953 poem, "I am, finally, an incompetent after all."
søndag den 12. december 2010
Theresa Hak Kyung Cha
TRANSKRIPTION AF EN VENS ERINDRING
REDEGØRELSE ORD FOR ORD
Da jeg var ung, omkring fire eller fem
ejede mine forældre dette hus, og baghaven var stor.
Måske var den stor fordi jeg var lille.
Den ledte ned til en flod (Shiawasee)
den havde alle slags frugttræer og
centralt foran huset, var der et fuglebad
og omkring det var plantet mange tulipaner
alle forskellige farver i cirklen omkring
6 meter bred.
Og en dag, i løbet af sommeren, ved flodens udspring
fisk svømmede i vandoverfladen
hundrede af dem. Min ven Keithy og jeg vi løb
efter vores fiskestænger og prøvede at fange dem
men de ville ikke bide.
Fra Photoessay, overs. HMT
REDEGØRELSE ORD FOR ORD
Da jeg var ung, omkring fire eller fem
ejede mine forældre dette hus, og baghaven var stor.
Måske var den stor fordi jeg var lille.
Den ledte ned til en flod (Shiawasee)
den havde alle slags frugttræer og
centralt foran huset, var der et fuglebad
og omkring det var plantet mange tulipaner
alle forskellige farver i cirklen omkring
6 meter bred.
Og en dag, i løbet af sommeren, ved flodens udspring
fisk svømmede i vandoverfladen
hundrede af dem. Min ven Keithy og jeg vi løb
efter vores fiskestænger og prøvede at fange dem
men de ville ikke bide.
Fra Photoessay, overs. HMT
tirsdag den 26. oktober 2010
mandag den 11. oktober 2010
fredag den 8. oktober 2010
Oplæsning i protest mod nedskæringer
Støt protesten mod nedlægningen af arbejdslegaterne ved at deltage i oplæsningen lørdag d. 6 november på Københavns Hovedbibliotek kl. 13-15.
Link til arrangementet
Link til arrangementet
torsdag den 7. oktober 2010
onsdag den 8. september 2010
torsdag den 19. august 2010
Michael Palmer - Noter fra Ekko sø
Den runde mands sang
(til Sarah når hun bliver ældre)
Den runde og trist-øjede mand bappede cigarer som om
han var i live. Nellike blomster
til venstre for æblet, lilla klokker til højre
Og en græsbeklædt bakke i baggrunden
Jeg er trist i dag, sagde den trist-øjede mand
for jeg har låst mit hoved inde i en japansk æske
og mistet nøglen
jeg er trist i dag fortalte han mig
for der er nellike blomster ved æblet
Og lilla klokker som jeg ikke kan se
Vil du kigge på dem for mig
spurgte han, fortælle mig hvad du ser
Det kan jeg ikke replicerede jeg
for mine øjne er blevet sukrede og slørede
af at læse for lang tid ved stearinlyset
Fortæl mig hvad du har læst så
sagde den runde og trist-øjede mand
Det kan jeg ikke replicerede jeg
for min hukommelse er blevet træt og sløret
af at se på ting der ikke kan ses
i hvilket som helst lys
og jeg har låst mit hoved inde i den japanske æske
og smidt nøglen væk
Så jeg er dig og du er mig
sagde den trist-øjede som han var i live
jeg skriver dig ind hvor jeg skulle være
mellem nellike blomster og lilla klokker
og æblet og cigaren
vi bapper cigarer fra middag til nat
som om vi var i live.
- Overs. HMT
(til Sarah når hun bliver ældre)
Den runde og trist-øjede mand bappede cigarer som om
han var i live. Nellike blomster
til venstre for æblet, lilla klokker til højre
Og en græsbeklædt bakke i baggrunden
Jeg er trist i dag, sagde den trist-øjede mand
for jeg har låst mit hoved inde i en japansk æske
og mistet nøglen
jeg er trist i dag fortalte han mig
for der er nellike blomster ved æblet
Og lilla klokker som jeg ikke kan se
Vil du kigge på dem for mig
spurgte han, fortælle mig hvad du ser
Det kan jeg ikke replicerede jeg
for mine øjne er blevet sukrede og slørede
af at læse for lang tid ved stearinlyset
Fortæl mig hvad du har læst så
sagde den runde og trist-øjede mand
Det kan jeg ikke replicerede jeg
for min hukommelse er blevet træt og sløret
af at se på ting der ikke kan ses
i hvilket som helst lys
og jeg har låst mit hoved inde i den japanske æske
og smidt nøglen væk
Så jeg er dig og du er mig
sagde den trist-øjede som han var i live
jeg skriver dig ind hvor jeg skulle være
mellem nellike blomster og lilla klokker
og æblet og cigaren
vi bapper cigarer fra middag til nat
som om vi var i live.
- Overs. HMT
tirsdag den 6. juli 2010
Abonner på:
Opslag (Atom)





